Den Censurerede Udstilling

Gruppeudstilling i Photo City

Den Censurerede Udstillings mål er at præsentere ny samtidsfotografi udvalgt på baggrund af et open call. Cirka 50 værker vil blive udvalgt af en international jury, bestående af en kunstner, en kunstkritiker og en kurator, og værkerne vil blive udstillet i Photo City under Copenhagen Photo Festival, der finder sted den 6.-16. juni 2019. Udstillingen falder under en af festivalens tre hovedsøjler, Framing Vision, der fokuserer på fotomediets æstetik og teknikker.

Som udvalgt til Den Censurerede Udstilling vil du få dine værker udstillet på Copenhagen Photo Festival 2019 (6-16 June). Gennem omvisninger, promovering online og invitationer til kuratorer, gallerister osv. fra hele verden, er det festivalens mål at promovere de udstillende fotografer til et bredt og dedikeret publikum såvel som til kunstkritikere og kuratorer. Mange af fotograferne, der har udstillet på Den Censurerede Udstilling, er i dag anerkendte, og vi opfordrer derfor også alle fotografer til at besøge festivalen og være en del af fællesskabet omkring den. De udvalgte fotografer vil blive inviteret til en meet n’ greet såvel som andre arrangementer sammen med andre udstillere, kuratorer og jurymedlemmer. Dette er en unik chance for at udvide sit netværk, ikke blot indenfor Danmark, men også til resten af verden.

De udvalgte fotografer for endvidere mulighed for at sælge deres værker til et særligt auktionsevent. I samarbejde med Bruun Rasmussen Kunstauktioner arrangerer Copenhagen Photo Festival en auktion i Photo City på festivalens sidste dag. Det er helt frivilligt om man ønsker at deltage her. Auktionen vil være åben online gennem hele festivalperioden (6.-16. juni), og alle online bud overføres så til en live auktion den 16. juni. Auktionen sætter fokus på den fotografiske kunsts mange kvaliteter og giver gamle såvel som nye kunstsamlere mulighed for at erhverve sig håndplukket fotokunst, samtidig med ny samtidsfotografi belyses.

ANSØG TIL OPEN CALL

Åbner den 1. januar 2019
Deadline: 21. januar 2019

Rifles
Foto: Walker Pickering - "Rifles", 2016