Tilbageblik på Copenhagen Photo Festival 2019

Stemningsbilleder fra denne sommer

Tusinde tak til alle jer, der har været med til at gøre Copenhagen Photo Festival 2019 til en fantastisk festival. En stor tak til alle fotograferne og kunstnerne for deres engagement i festivalen og til alle de gallerier og kulturinstitutioner, som har været en del af årets festival. Årets program inkluderede 275 fotografer fordelt på 56 udstillinger i Storkøbenhavn, Jylland og i Skåne. I år kunne vi desuden byde over 64.000 besøgende velkommen.

En kæmpe tak skal også lyde til festivalens sponsorer og fondsstøtter. Tak til alle de mange øvrige samarbejdspartnere, som har bistået festivalen. Og ikke mindst tak til vores frivillige, der med deres tid og hårde arbejde er med til at realisere Copenhagen Photo Festival år efter år.

Det var en festival med fotoudstillinger over hele København, artist talks, omvisninger, en fotoauktion, art walks, ferniseringer og et hav af andre muligheder for at opleve fotografiets mange facetter. Herunder kan du se billeder fra udstillingerne i år – og læs mere om dette års festival her.

Vi glæder os til at se jer igen næste år, hvor festivalen løber af stablen den 4. til 14. juni.

Husk at du på både Facebook og Instagram kan følge i næste års festival.

Fotos: Hans Vedsted, Patricia Breinholm Nielsen, Michelle Kathrine Nenonen, Pauline Koffi Vandet og Lisa Vinther