Se festivalens fulde program – og planlæg dit besøg på CPF 2019!

 In Nyheder, Uncategorized @da

Bladr igennem og download festivalprogrammet 2019:

Det fulde program for Copenhagen Photo Festival er endeligt færdigt, og vi har glædet os meget til at præsentere vores mest omfattende udstillingsprogram nogensinde.

Festivalens centrum, der i 2019 er rykket til Refshaleøen, byder både på store internationale navne som Mary Frey og Espen Rasmussen samt den internationale gruppeudstilling Den Censurerede Udstilling, men i forbindelse med festivalens 10-års-jubilæum lægges der også vægt på dansk fotografi.

Hos Broens Gadekøkken og i Kulturtårnet på Knippelsbro kan projektet Kystland af Mathias Svold og Ulrik Hasemann opleves, og på byens centrale pladser vil der være udstillet portrætter af nogle af Danmarks mest prominente fotografer. Og i festivalens centrum præsenteres også en række talentudstillinger indenfor hver af de tre hovedsøjler, Framing Identity, Framing Society og Framing Vision.

Hvis du vil læse om årets udstillinger, er vores trykte program tilgængeligt online her. Programmet vil desuden blive udgivet som indstik i Politiken.

Oplev også

Deltag i dette års portfolio reviews, hvor du har mulighed for at præsentere dit fotoprojekt, hvad end der er tale om en bog eller en udstilling, for en række internationale eksperter. Læs mere og køb din billet her.

Hvilken rolle spiller fotografiet i den offentlige debat? 2019 er valgår, og vi sætter aktuelle politiske problematikker på dagsordenen til vores paneldebat den 6. juni. Køb din billet her. Eller køb din billet og et festivalarmbånd til særpris og oplev bl.a. Espen Rasmussens udstilling White Rage i festivalcentrummet.

Køb dit festivalarmbånd her og få adgang til festivalen i alle 11 dage!

Photo Island. By: Michelle Kathine Nenonen