Artist talk: Om fotografiet og politiske identiteter

50,00 DKK

Hvorfor skal mennesker på den yderste højrefløj portrætteres og tildeles taletid? Og hvorfor bliver kvindekroppen stadig repræsenteret kønsstereotypt i en tid efter feminismens genoplivning? Og hvordan visualiserer man en politisk udfordring som hjemløshed?

Efter middagstid inviterer Copenhagen Photo Festival til tre artist talks i containerne og ved Beddingen, med fotografer der hver især anvender fotografiet til at dokumentere særlige politiske identiteter eller på anden vis visualiserer politiske problemstillinger. Vi møder Espen Rasmussen (NO), Franziska Gilli (IT) og Jana Sophia Nolle (DE).

Denne artist talk foregår: 9. juni, 14-16

Varekategori:

Beskrivelse

Hvorfor skal mennesker på den yderste højrefløj portrætteres og tildeles taletid? Og hvorfor bliver kvindekroppen stadig repræsenteret kønsstereotypt i en tid efter feminismens genoplivning? Og hvordan visualiserer man en politisk udfordring som hjemløshed?

Efter middagstid inviterer Copenhagen Photo Festival til tre artist talks i containerne og ved Beddingen, med fotografer der hver især anvender fotografiet til at dokumentere særlige politiske identiteter eller på anden vis visualiserer politiske problemstillinger.

Vi bevæger os over til festivalens ikoniske containere, hvor den norske fotograf, Espen Rasmussen, vil introducere sit projekt “White Rage”. Her vil han tale om sin fotografiske praksis, og om hvorfor det som fotograf også er vigtigt og relevant, at portrættere en gruppe mennesker, som de fleste ønsker at tage afstand til.

Vi bliver ved containerne, men bevæger os op på førstesalen, hvor italienske Franziska Gilli vil præsentere sin fotoudstilling “Bambola”, der går bagom de store, italienske tv-shows fremstilling af kvinden. Gilli er opvokset med den tidligere regeringsleder, Silvio Berlusconi, der har haft kontrol med og ejet flere mediestationer. Med sit projekt undersøger hun, hvordan kvindesynet er påvirket af de store mediers fastlåste og kønsstereotype fremstilling af kvinden som en ‘bambola’, en dukke.

Afslutningsvis tager vi over til den tyske fotograf, Jana Sophia Nolle, og hendes udendørsudstilling ved Beddingen. Her giver hun en introduktion til værkerne fra udstillingen “Living Room”. I sit tværæstetiske arbejde med kløften mellem rig og fattig, hjemløshed og gentrification, inddrager hun elementer fra både fotografi, skulptur og performance. Nolle arbejder med tunge politiske problemstillinger på en måde, hvor både materialiteten og det visuelle udtryk får plads til at fylde. Det er dén kobling mellem politik og kunst, som vi vil blive klogere på til denne artist talk.

Undervejs vil der være rig mulighed for at stille spørgsmål til fotografierne og deres udstilling.

Med festivalarmbånd koster billetten kun 50 DKK.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Artist talk: Om fotografiet og politiske identiteter”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.