21 May 2026

PRESSEMEDDELELSE

Stjernefotografer i verdensklasse og enestående publikumsoplevelser indtager byen under Copenhagen Photo Festival

Copenhagen Photo Festival sætter fællesskab og den fysiske oplevelse af fotografi i centrum med det mest omfattende eventprogram nogensinde. Den 11.-21. juni kan publikum opleve talks med Christina Rosendahl og musiker Luna Ersahin, udvikle deres eget visuelle sprog på masterclasses med stjernefotografer som Roger Ballen samt deltage i stribevis af sociale events og gallery crawls, der styrker oplevelsen af fotografi i godt selskab til årets mere end 30 udstillingssteder.  

I tråd med årets tema ‘Forestillinger | Scenarios’ inviterer festivalen publikum til at gå på opdagelse og afsøge nye muligheder og virkeligheder gennem fotografiet.

Fra festivalens centrum på Det Kongelige Teater til gallerier og museer i byens brokvarterer – og med afstikkere til Malmö, Humlebæk, Helsingør og Lyngby – byder årets program på store udstillingsoplevelser med Roger Ballen, Carolyn Drake, Helge Skodvin (Det Kongelige Teater), Søren Solkær (Øksnehallen, Kvægtorvet), Cyprien Gaillard (Simian), Katharina Sieverding (Gammel Strand), Sophie Calle (Louisiana), Christina Capetillo (Fotografisk Center) og mange, mange andre.

Årets festival rummer enestående muligheder for at opleve fotografi på nye måder og sammen med andre.

Festivalen skydes i gang 11. juni på Det Kongelige Teater med en Grand Opening fra kl.16.

“Vi lever i en tid, hvor billeder er blevet vores primære sprog. Vi scroller, swiper og deler visuelt indhold konstant. Og vores forståelse af verden formes i høj grad gennem billeder. På sociale medier og i nyhederne. Det har vi selvfølgelig fokus på til årets festival. Vi har ønsket at styrke de oplevelser, der forbinder os og skaber fællesskab omkring fotografi. Vi glæder os til at blive klogere på billedsprogets styrker og faldgruber sammen med publikum og årets udstillere og til at udfordre os selv og hinanden gennem årets stærke publikumsprogram, der kun kan opleves under festivalen,” siger festivaldirektør Maja Dyrehauge Gregersen.

“Fotografiet er et enormt stærkt medie, som med vores telefoner og TV er blevet voldsomt demokratiseret. De kollektive rum, hvor vi stopper op og reflekterer over mediet, er imidlertid ret begrænset. Derfor er det afgørende for København som hovedstad og kulturby, at vi har arrangementer som Copenhagen Photo Festival, der ikke bare sætter fokus på mediet, men også får det frem i hele byen og i forskellige kontekster. Jeg håber det vil sætte sig i vores alle sammens omgang med mediet, byen og øvrige omgivelser,” siger kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester i Københavns Kommune, Christopher Røhl (RV).

Få overblik over årets program nedenfor.

Fotos: © Jytte Rex | @ Søren Solkær

Nøgne mænd, svenske torpedoer, familiehemmeligheder og kvindeliv

På åbningsaftenen den 11. juni inviteres publikum til åbningstalk med årets hovednavn, den prisvindende kunstner og Magnum-fotograf Carolyn Drake, der udforsker og udfordrer vores blik på hinanden gennem fotos af nøgne mænd i serien Men Untitled og iscenesættelser af sig selv som idealkvinde i serien Glorify Yourself.

Gå heller ikke glip af festivalens FREMKALDT-talks hvor Christina Rosendahl og Liv Helm er i samtale om opgør med tabuer, traumer og familiehemmeligheder; Jytte Rex og Luna Ersahin mødes til en snak om kvindeliv og hvad det vil sige at bryde med samfundets forventninger på tværs af generationer; og Mads Nissen og Morten Pape taler om at formidle menneskelige fortællinger fra de ghettoer og gangstermiljøer, de begge har beskæftiget sig indgående med – Nissen blandt andet i serien Alle vi børn i Gangsterby og Pape i Planen o.a.

www.copenhagenphotofestival.com/samtaler-talks


Masterclasses og portfolio-feedback med profiler fra ind- og udland

Man kan i år deltage i både masterclasses med årets hovednavne samt få feedback på sit fotografiske arbejde fra aktører fra den danske og nordiske fotoscene. Festivalens hovednavne giver eksklusive insights til processer og praksis i ni forskellige masterclasses den 12. og 13. juni. Den 11. juni er der unik mulighed for at få professionel feedback på sit fotoarbejde fra kuratorer, gallerister, kunstnere og fotojournalister fra den danske kunst- og fotoscene.

www.copenhagenphotofestival.com/portfolio-reviews

www.copenhagenphotofestival.com/masterclasses


Fotografi i verdensklasse på Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teaters historiske Balkonfoyer danner for andet år rammen om festivalens hovedudstillinger, hvor man kan opleve fotografi og kamerabaseret kunst i international særklasse. Årets hovednavn, kunstner og Magnum-fotograf Carolyn Drake, fylder en hel etage i foyeren med sin omfattende udstilling A Good Dress, og årets fire solokunstnere Roger Ballen, Maja Daniels, Rhiannon Adam og Helge Skodvin udstiller alle projekter, der ikke før har været vist i Danmark, og som går i klinch med vigtige aktuelle emner som psykens dybeste og hemmeligste forestillinger, historiske heksejagter, altopslugende månerejser og biodiversitetskrise. Desuden kan publikum opleve en digitale screenings årets udvalgte CPF Selectees og publikumsudstillingen ‘Forestil dig …?’.

www.copenhagenphotofestival.com/featured-artists

Fotos: © Carolyn Drake | @ Roger Ballen

Nye nordiske stemmer indtager Refshaleøen

På Refshaleøen ligger festivalens venue og udstillingspark VÆKST på B&W’s gamle Bedding. Her er der særligt fokus på unge talenter, eksperimenterende kunst og tværfaglig udveksling. Hvert år udvælger festivalen en række unge kunstnere, som på hver sin måde afspejler hvor fotografiet er på vej hen:

Futures Nordic Talents 2026. Dette års udvalgte talenter – Liv Latricia Habel (DK), Mari Mäntynen (FI), Loulou Buxbom (DK), María Kristín Antonsdóttir (ISL) – udforsker og reflekterer over ophav og identitet, og det er både tankevækkende og humoristisk.

VÆKST Creatives er et program, der udfordrer og går i dialog med fotografiets rammer. I år kan publikum derfor opleve både performance, dans, workshops og audiowalks med de seks udvalgte VÆKST Creatives: Alice Presence, Asta Oskarsdottír, Joachim Fleinert, Photofuss & Young Visual Art, Fredrik Fabó og Thomas Seest & Tora Balslev

Desuden kan publikum opleve nye fotografiske stemmer når de tre nordiske fotoskoler DMJX, Oslo Fotokunstskole og Fatamorgana viser udstillinger med de studerende i bygningen FRAME og i udstillingsparken på Beddingen.

Der er gratis entré til hele VÆKST-området.

www.copenhagenphotofestival.com/vaekst-refshaleoen-26

Fotos: @ Joachim Fleinert – VÆKST Creatives 2026 / © Mari Mäntynen FUTURES Nordic Talents 2026

Udforsk mere end 30 gallerier og udstillingssteder

Årets festivalprogram omfatter foruden festivalområdet på Det Kongelige Teater og VÆKST på Refshaleøen også mere end 30 gallerier og udstillingssteder i København og Malmø – fra Louisiana Museum of Modern Art, Det Kongelige Bibliotek og Malmö Konsthall til Det Grønlandske Hus, Fotografisk Center, Davis Gallery, Gammel Strand, Københavns Museum og mange andre.

Se samlet liste over gallerier og udstillingssteder nederst i pressemeddelelsen og her: https://copenhagenphotofestival.com/cpf-x-venues-2026

Tag med til kreative workshops, udstillingsåbninger og Gallery Crawls

Festivalen byder på et væld af oplevelser og udstillingsåbninger, hvor publikum kan møde kunstnere, branchefolk og nye stemmer. De kan også involvere sig og bliver klogere på fotografiet gennem kreative workshops i analogt fotografi, collager eller polaroid transfer-processer. Eller hoppe på en Gallery Crawl, der i år går til alle byens kvarterer og til Malmö, hvor Moderna Museet Malmö, Galleri Format og Malmö Konsthall åbner dørene. I år er der både ture til fods og til cykel.

www.copenhagenphotofestival.com/workshops

www.copenhagenphotofestival.com/social-events

www.copenhagenphotofestival.com/news-gallery-crawls-2026

Mads Nissen, Luna Ersahin og Morten Pape er en del af årets talk-program. @ Mishael Fabohunda | © Mads Nissen

Her er alle årets partner-venues

AFTRYK · BANJA RATHNOV KUNSTHANDEL & GALLERI · BASEMENT · CHRISTIANSHAVNS BEBOERHUS · DARK GALLERY · DAVIS GALLERY · DET GRØNLANDSKE HUS · DET KONGELIGE BIBLIOTEK · EX NIHILO · FOTOGRAFISK CENTER · GALLERI FORMAT · GALLERI KREBSEN · GAMMEL STRAND · KBH FILM&FOTOSKOLE · KVÆGTORVET (ØKSNEHALLEN) · KØBENHAVNS MUSEUM · LOKALE KIOSK · LOUISIANA MUSEUM OF MODERN ART· M/S MUSEET FOR SØFART · MALMÖ KONSTHALL · MAXUS101 ·  MODERNA MUSEET MALMÖ ·  NIELS BOHR INSTITUTET ·  NORDATLANTENS BRYGGE · ODP3 | OVENPÅ · PROSPEKT · SIMIAN · SOPHIENHOLM · STRANDGADE 6 · WONDERLAND ART SPACE · VERA SKOLE FOR KUNST & DESIGN· 

Få rabat til Kamerahuset og Donkey Republic

Ved køb af festivalbillet får man ud over adgang til udstillingerne på Det Kongelige Teater også adgang til markante fordele hos Kamerahuset, der er førende inden for salg af kameraudstyr. Billetten giver desuden 20% rabat på cykelleje hos Donkey Republic – en stor fordel for dem, som rejser til for at opleve udstillingerne i hele byen.

Partnerskaber på tværs af kunst- og kulturlivet

Årets festival realiseres med støtte fra en lang række danske og internationale partnere og kulturaktører – bl.a. Københavns Kommune, Det Obelske Familiefond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Futures, Creative Europe Programme of the European Union, Knud Højgaards Fond.

Om Copenhagen Photo Festival

Copenhagen Photo Festival afholdes i København den 11.-21. juni 2026.

Under temaet Forestillinger / Scenarios undersøger Copenhagen Photo Festival vores evner til at skabe verdener og nye virkeligheder gennem billeder og fortællinger, og hvordan vores forestillingsevne og empati sættes på spil i en billedbåret tid, hvor fiktion og fakta griber ind i hinanden som aldrig før. Og hvor dystopi og utopi ofte går hånd i hånd.

Billetter til festivalen samt specifikke events kan købes via hjemmesiden.

Mere information og fuldt program: www.copenhagenphotofestival.com

Kontaktinformation

Pressekontakt
Christina Holm Hansen
christina@gatheragency.dk
+45 2932 9867

Kommunikationschef
Christine Almlund
christine@copenhagenphotofestival.com

Pressefotos til årets hovednavne findes her 🔗

Pressefotos til øvrige program findes her🔗

Header: © Christina Rosendahl
Sign up for our newsletter
This field is for validation purposes and should be left unchanged.

Festival Office

Villa Kultur · Krausesvej 3
DK-2100 Copenhagen Ø · Denmark

+45 42 44 20 10 · CVR: 3250 3128