Kommerciel chef til Nordens største fotofestival

 In News
Foto af Hans Vedsted 2019

Copenhagen Photo Festival er Nordens største fotofestival og løber af stablen næste
gang 3.-13. juni 2021. Vi er et lille sekretariat bag en stor og bredspektret platform af
fotografer og fotobaserede kunstnere, udstillingssteder og samarbejdspartnere inden
for både det private og det offentlige, nationalt og internationalt.

Vi har store ambitioner og er på vippen til at tage et kvantespring, men vi har
brug for at vores nye kommercielle chef skal booste vores vision. Fotografiet er et
populært, provokerende, smukt, skræmmende og magtfuldt medie og en kunstform i
rivende udvikling. Som ny chef skal du kunne omsætte fotografiets mangfoldighed til
skræddersyede kommercielle partnerskaber med øje for både partnerens og
festivalens målgrupper.

Hovedopgaven er at drive den kommercielle del af festivalen med fokus på to primære
forretningsområder;

1) styrke og udvikle CPF’s kommercielle partnerskaber under den årlige festival i juni
2) opdyrke og udvikle kommercielle partnerskaber udenfor sæsonen der kan gøre

FRAME – CPF’S permanente udstillings- og eventhal på Refshaleøen – til helårligt
mødested for kulturelle/fotografiske oplevelser, samtaler, udstillinger, happenings og
meget mere.

Du har erfaring med at arbejde med kommercielle partnerskaber, gerne for andre
kulturevents og derfor en god forståelse årshjulet og ressourcerne bag en
eventorganisation. Ligesom en interesse for fotografi og samtidskunst er et plus. Vi
leder efter typen der på én gang er visionær og har en stærk forretningssans. Som har
erfaring med at bygge bro mellem kultur og erhverv.

Hvad tilbyder vi dig?

  • Du får lov at udvikle partnerskaber for et stærkt og respekteret brand
  •  Du kan kombinere din indsats hos CPF med andre projekter
  •  Du skal være med til at forme og søsætte et helt nyt format hos CPF
  • Meget fleksible arbejdsvilkår og skønne arbejdsrammer i historiske Villa Kultur
  • Et arbejdsmiljø præget af humor, uhøjtidelighed og åbenhed

Forventninger til dig

  • En relevant uddannelse indenfor salg, marketing, relation management
    eller stor arbejdserfaring inden for området,
  • Erfaring fra andre kulturevents er en klar fordel, men ikke en forudsætning
  • Interesse for kunst, kultur og bæredygtighed, gerne kendskab til branchen
  • Du har strategisk sans og forretningstæft
  • Du er visionær og samtidig resultatorienteret
  • Et udadvendt og opsøgende gemyt der typisk ringer i stedet for at skrive en
    mail
  • Du er optimistisk og vedholdende af natur og du er god til at lukke aftaler

Ansættelse
CPF er en nonprofitorganisation finansieret af off. og private fondsmidler, private
partnerskaber og festivalindtægter, og sekretariatets størrelse er meget sæsonbetonet
med en håndfuld personer i efteråret og det dobbelte i foråret plus ca. 100 frivillige
under festivalen. Løn- og ansættelse forhandles for et år ad gangen med forventning
om forlængelse. Deltidsstilling med provision. Løn og provision efter aftale.

Ansøgningsfrist 4. december kl. 12
Vi afholder samtaler inden jul med ansættelsesstart 1. januar 2021 eller hurtigst muligt
derefter. Du søger jobbet ved at sende to dokumenter: CV med relevant erfaring og
uddannelse samt en motiveret ansøgning hvori du kommer med dit bud på tre
forskelligartede hovedpartnere til CPF og hvorfor. Send det hele i en samlet pdf til
direktør Maja Dyrehauge Gregersen på maja@copenhagenphotofestival.com. Har du
spørgsmål, er du er velkommen til at ringe: 42 44 20 10.

Om Copenhagen Photo Festival
Copenhagen Photo Festival er Nordens største festival, der næste gang finder sted d.
3.-13. juni 2021 med mere end 50 udstillinger i samarbejde med gallerier, museer og
kulturinstitutioner i København og Sydsverige. Hvert år bidrager 250 danske og
udenlandske fotografer til festivalen, der har et samlet besøgstal på ca. 55.000.
Festivalens centrum ligger på Refshaleøen og er præget af øens industrielle historie. I
11 dage er fotografi på dagsordenen under tre hovedsøjler: Framing Identity, Framing
Society og Framing Vision med udstillinger, workshops, talks, portfolio reviews m.m.

FUTURES