Picture The Music

Copenhagen Photo Festival inviterede hele Danmark til at fotografere musikken i 2014 – 2016: Dens følelser, stemninger, minder og oplevelser. Alle kunne indsende billeder af musikere, koncerter, festivaler, øvelokaler mm.

I 2014 udvalgte fotograf Søren Solkær og Joachim Ladefoged 64 billeder til den første udstilling, der blev vist samtidig på otte steder over hele landet. I 2015 og 2016 bestod juryen af festivalstifter Rasmus Ranum, Politikens fotochef Thomas Borberg og musiker og billedkunstner Lucy Love. Picture the Music 2015 og 2016 havde fernisering under Copenhagen Photo Festival og rejste herefter videre rundt i landet på udstillingsturné. Interviews med de udstillede fotografer, juryen og omvisninger fra udstillingen kan høres her.

Picture the Music kulminerede med udgivelsen af Danmarks største musikfotobog med mere 175 fotos, der favner musikken i billeder. Bogen kan købes her. Bogen kan også købes som klassesæt som supplement til Copenhagen Photo Festivals undervisningsmateriale.

“Musikken giver os rum til at forlade dagligdagen til fordel for ekstasen, passionen, spiritualiteten og overgivelsen til fællesskabet med andre ligesindede musikelskere.
Dette er smukt fanget af den store hær af dygtige musikfotografer, professionelle som amatører, som koncert efter koncert arbejder hårdt for generøst at kunne dele netop deres personlige musikoplevelse med alle os andre.”
– Søren Solkær om Picture the Music 2014

Tidligere udstillinger

2017/18: Jysk Musikteater, Silkeborg. Rønne Bibliotek, Rønne. Musikhuset i Aarhus. KulturCenter Limfjord, Skive. Ringsted Kongrescenter, Ringsted. Skanderborg Kulturcenter, Skanderborg. ODEON, Odense.

2015/16: Copenhagen Photo Festival. Odense, Carl med Kant. Smukfest, Skanderborg. Vollsmose Kulturhus. Viborg Kunsthal. Kansas City, Odense. Rønne Bibliotek. Danmarks Rockmuseum. Musikhuset Aarhus. Byens Hegn, København. Københavns Metro. Nørreport Station, Metro.

2014: Biblioteket Kulturværftet, Helsingør. Bornholms Museum – Erichsens Gård. Frederikshavn Bibliotek. Kulturmaskinen, Odense. Museum Lolland-Falster – Reventlow-Museet Pederstrup. Trapholt, Kolding. Ærø Museum – Søbygaard Ærø. Smukfest, Skanderborg. Byens Hegn, København. Københavns Metro. Nørreport Station, Metro.

nordeafonden-logo-500×300-150dpi
Picture the Music er støttet af Nordea-fonden.

Vandreudstillingen

Med udstillingen Picture the Music rækker Copenhagen Photo Festival ud til alle dele af Danmark og viser, hvordan musikken skaber fællesskaber på tværs af hele landet.

14. september 2018 – 31. januar 2019:
ODEON, Odense

8. august – 22. august 2018:
Skanderborg Kulturcenter, Skanderborg

1. februar – 1. juli 2018:
Ringsted Kongrescenter, Ringsted

29. december – 30. januar 2018:
KulturCenter Limfjord, Skive