Vi søger praktikanter til efteråret 2020

 In Nyheder

 

KOM I PRAKTIK PÅ COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL OG SÆT DIT PRÆG PÅ NORDENS STØRSTE FOTOFESTIVAL

 

 

COPENHAGEN PHOTO FESTIVALS vision er at styrke vores evne til at tage stilling til fotografiet som udtryksform. Vi arbejder hele året på at formidle og iværksætte initiativer omkring fotografiet med festivalen i juni som årets højdepunkt. Vi er på udkig efter praktikanter, der kan byde ind med faglighed, holdninger og ikke mindst begejstring! Vi er en lille organisation med et uhøjtideligt arbejdsmiljø, der holder til i Villa Kultur på Østerbro. Som praktikant hos os får du medindflydelse på realiseringen af et omfattende kulturevent med en lang række samarbejdspartnere og et bredt udsnit af aktiviteter. Du vil i løbet af din praktik få erfaring med både event- og udstillingsarbejde, og du vil blive rustet til at kunne indgå i selvstændige projekter fremadrettet. Du får afprøvet og forenet din akademiske viden og uddannelsesbaggrund med opgaver i praktisk og kreativ kontekst. Du får et bredt indblik i foto- og kunstverdenen samt kulturmiljøet på et internationalt niveau.

 

 

HVAD FORVENTER VI AF DIG? Vi forestiller os, at du er studerende eller færdiguddannet inden for kommunikation, medier eller kunsthistorie/visuel kultur, men vigtigst er dog, at du er dedikeret! Vi forventer, at du kan byde ind med kompetencer fra din uddannelsesbaggrund eller øvrige erfaringer i forhold til én eller flere opgaver.

 

 

Du er ansvarsbevidst, struktureret og har overskud til at jonglere med flere sideløbende informationer og projekter på forskellige niveauer og platforme. Vi ser også gerne, at du har erfaring med web og/eller sociale medier.

 

 

Vi forventer, at du kan arbejde min. 15 timer om ugen med start i august 2020.  Vi kan desværre ikke tilbyde løn i forbindelse med praktikken.

 

 

Her er nogle af de arbejdsopgaver, du kan komme omkring i dit praktikforløb:

 

  • Sociale medier
  • Formidling og kommunikation
  • Web-redaktion

 

DIN ANSØGNING – Specificér gerne, hvilke opgaver du er interesseret i at arbejde med. Vedhæft også CV. SEND SENEST d. 05/05 til info@copenhagenphotofestival.com

 

 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

 

 
CPF vender tilbage i 2021Chirag Jindal - Into The Underworld