Tak fordi I var med til at fejre fotografiet

 In Nyheder

Kære venner af festivalen, følgere og supportere

Denne torsdag var CPF Celebrating Photography Day, kulminationen på de seneste måneders fejring af kunst- og dokumentarfotografiet og andre linsebaserede medier gennem vores kampagne #cpfcelebratingphotography. De seneste måneder har været præget af aflysninger, pludselige ændringer og en generel uvished, men i torsdags havde vi langt om længe mulighed for at komme ud og væk fra skærmene. På dagen præsenterede vi to udstillingsåbninger i det offentlige rum og et pop-up print on demand salg samt fejrede dagen med ligesindede fotoentusiaster, fri bar og dj i Werkstatt på Reffen.

Tusinde tak til alle jer, der dukkede op på dagen og til alle jer, der har fulgt med i kampagnen gennem de sidste måneder. Tak til alle fotograferne og kunstnerne for deres engagement under kampagnen. I en ideel verden ville kunstnerne også have været med til fejringen, og de var savnede på dagen. En stor tak til alle de gallerier og kulturinstitutioner, der har bidraget med udstillinger og events til vores del digitale kort og ikke mindst til alle jer, der dukkede op torsdag.

En kæmpe tak skal også lyde til festivalens sponsorer og fondsstøtter og til alle de mange øvrige samarbejdspartnere, som har været med til at realisere årets kampagne.

DU KAN STADIG NÅ DET …

Reconstruction of Identities vil være præsenteret på Vesterbro frem til den 12. juli, mens FRAMES on FRAME på Refshaleøen vil være tilgængelig helt frem til den 1. oktober. Vores kampagne #cpfcelebratingphotography vil også fortsætte frem til udgangen af måneden. Få et overblik over alle udstillingerne i København ved hjælp af vores digitale kort.