#identitydialogueseurope

Reconstruction of Identities

Udstillingsåbning den 10. juni i København

Med udstillingen Reconstruction of Identities omdannes fotografiet til et instrument, der overfører viden, når det kastes lys over den europæiske identitet i sin dynamiske og mangetydige form. For Europa karakteriseres ofte som et kontinent med stor kulturel diversitet; adskillige nationaliteter, religioner, ideologier og traditioner sammenfletter og sameksisterer. Af den grund står Europas borgere oså overfor identitetsspørgsmål af en særlig kaliber, for hvordan forbliver man tro mod den kultur, der har formet ens baggrund, når man samtidig forsøger at finde sin plads i en ny verden? Hvordan formes ens identitet, og kan den ændre sig over tid? 

Udstillingen er resultatet af et to-årigt samarbejde mellem fire partnere, der alle arbejder indenfor kultur og fotografi: Ad Hoc Gestion Cultura, den italienske kommune Savignano sul Rubicone og fotofestivalen SIFEST, NOOR Foundation samt Copenhagen Photo Festival. Og vi er stolte over at kunne præsentere den første af fire udstillinger.

Kom og vær med den 10. juni, når udstillingen åbner på Sønder Boulevard på Vesterbro. Både åbningen og udstillingen er gratis at besøge, og udstillingen vil være tilgængelig indtil midten af juli. For mere information om åbningen, klik her.

cover-_-exhib-image

Besøg udstillingen

Udstillingen Reconstruction of Identities åbner den 10. juni på Sønder Boulevard på Vesterbro. Udstillingen vil sprede udover to venues, Sønder Boulevard 49 og Sønder Boulevard 101, hvor udvalgte værker af projektets fotografer vil være udstillet.

For mere information om fotograferne og projektet, besøg reconstructionofidentities.eu eller følg projektet på Instagram.

Et smugkig på udstillingen

(c) Martin Thaulow
Ana Amado, @anitadinam
Billederne herover er uddrag af værker af Martin Thaulow, Marine Gastineau, Sanne De Wilde, Filippo Venturi, Katerina Buil og Ana Amado.

Fotograferne

Martin Thaulow (www/IG) er en dansk fotojournalist og visuel kunstner, oprindeligt uddannet billedkunstner. Thaulow har siden 2014 gjort sig bemærket gennem sin portrættering af flygtninge i både Europa og Mellemøsten. Derudover er Martin Thaulow grundlægger af nonprofit-projektet Refugee.Today.

Marine Gastineau (www/IG) er en fransk fotograf bosat i Danmark og uddannet fra Fotoskolen Fatamorgana. Gastineau er grundlægger og leder af fotoafdelingen i Turning Tables, hvor hun arrangerer workshops for marginaliserede børn og unge.

Sanne De Wilde (www/IG) er en belgisk fotograf bosat i Amsterdam. De Wilde har en master i Fine Art fra KASK i Ghent og modtog i 2019 en World Press Photo-pris for portrætserien “Land of Ibeji” i samarbejde med Bénédicte Kurzen. De Wilde har været udstillet på bl.a. Voies OFF, Tribeca Film Festival, Circulations, Lagos Photo, Lodz Fotofestiwal m.fl.

Filippo Venturi (www/IG) er en italiensk dokumentarfotograf og underviser i fotojournalistik. Venturi har været udstillet over det meste af verden samt udgivet i en række internationale aviser og magasiner, herunder The Washington Post, Der Spiegel og Die Zeit samt Vanity Fair.

Katerina Buil (www/IG) er en selvstændig fotograf bosat i Spanien. Buil arbejder med reklamefotografi, reportage og er derudover tilknyttet foto- og videostudiet Foto Nosotros i Aragonien, der udbyder kurser til børn og voksne.

Ana Amado (www/IG) er en spansk fotograf, visuel kunstner og arkitekt. Amados rekreation af Broderkysset blev udvalgt som vinderen af projektets Instagram konkurrence i november 2019 på baggrund af følgernes stemmer.

Katinka Klinge (www/IG) er en dansk fotograf og studerende ved DMJX  – Danmarks Medie og Journalist Højskole. Klinge deltog i sidste sommers masterclass, og hendes serie Family patterns blev udvalgt til at være en del af udstillingen i København.

Clea Filippa Ingwersen (www/IG) er en dansk fotograf og studerende på Fotoskolen Fatamorgana. Ingwersen deltog i sidste sommers masterclass, og hendes serie Crossing blev udvalgt til at være en del af udstillingen i København.