Oplev livet i Brøndby Strand på Kulturnatten

 In Nyheder

På Kulturnatten kan projektet fra Brøndby Strand (i samarbejde med Turning Tables Danmark) opleves hos både  Danmarks Almene Boliger og hos VerdensKulturCentret. I sommers fik børn og unge fra Brøndby Strand muligheden for at deltage i workshops, hvor de lærte at skrive deres egne sange, producere deres egne musikvideoer og fotograferer livet i Brøndby Strand. Sidstnævnte kom der en udendørsudstilling ud af i samarbejde med Copenhagen Photo Festival, som du kan læse mere om her.

Fotografierne kunne efterfølgende opleves på Mæglerstien i Brøndby Strand i august, og på fredag kan du så igen møde Turning Tables Danmark og Brøndby Strand Projektet hele to steder i København:

  • VerdensKulturCentret på Nørrebro, hvor du kan se foto og film, der er skabt af de unge fra Brøndby Strand. Mere info her
  • Hos BL – Danmarks Almene Boliger i Indre By, hvor du både kan opleve en fotoudstilling og se de unge fra optræde med deres sange om livet i Brøndby Strand. Mere info her.

Så kom forbi og få et indblik i livet i Brøndby Strand gennem musik, film og foto skabt af børn og unge fra området.

Balder Olrik, Blind Spots, 2018