Bliv en del af teamet

Vil du være en del af teamet hos
Copenhagen Photo Festival?

Vi er en lille, men ambitiøs, organisation der til daglig holder til i Villa Kultur på Østerbro. Med en vision om at styrke evnen til at tage stilling til fotografiet udtryksform, arbejder vi dagligt på at være en helårsplatform, der kuraterer, debatterer, engagerer og informerer. Det betyder, at vi favner bredt over en lang række forskellige arbejdsområder.

Hos os vil du få medindflydelse på realiseringen af Nordens største fotobegivenhed og alt hvad det indebærer.

Har du en baggrund der bærer præg af kommunikation, medier, kunsthistorie/visuel kultur eller projektorienteret arbejde? Er du ansvarsbevidst, struktureret og kan du håndtere mange sideløbende projekter og opgaver på forskellige niveauer og platforme? Så er det måske dig, der bliver en del af teamet hos Copenhagen Photo Festival.

Bliv frivillig

Vil du være med til at realisere Nordens største fotofestival? Bliv frivillig på Copenhagen Photo Festival denne sommer og styrk dit CV, hvad end du er interesseret i at være

  • Udstillingsassistent
  • Produktionsassistent
  • Runner
  • Håndværker

Læs mere om at være frivillig på CPF her.

Ledige stillinger

Opdateret 8. april 2019

Frivilligkoordinatorer – Løbende samtaler
Program- og-udstillingskoordinator – Ønskes besat hurtigst muligt!

Uopfordrede ansøgninger

Hvis du er på jagt efter en praktikplads eller lignende, tager vi meget gerne imod uopfordrede ansøgninger. Hos os har du mulighed for at få erfaring med alt fra eventplanlægning, kulturformidling, udstillingsarbejde, kommunikation, sociale medier, video og fotografering. Hos os vil du få medindflydelse på realiseringen af et omfattende kulturevent med en række samarbejdspartnere og et bredt udsnit af aktiviteter. Du vil få hands-on-erfaring med event- og udstillingsarbejde og blive rustet til at kunne indgå i projekter fremadrettet.

Du får afprøvet og forenet din akademiske viden og uddannelsesbaggrund med opgaver i praktisk og kreativ kontekst. Du får et bredt indblik i foto- og kunstverdenen samt kulturmiljøet på et internationalt niveau.

Send os din ansøgning og CV samt specificér gerne, hvilke af nedenstående opgaver du er interesseret i at arbejde med. Ansøgning og CV sendes til info@copenhagenphotofestival.com. Vi glæder os til at høre fra dig!

  • Event- og udstillingskoordinering
  • Sociale medier, herunder annoncering
  • Podcast- og videoproduktion
  • Frivilligkoordinering
  • Formidlings- og kommunikationsopgaver
  • Web- og programredaktion
  • Realiseringen af festivalens centrum

Spørgsmål? Kontakt os her: info@copenhagenphotofestival.com