Indlæser Begivenheder
Forside / Program / Home » Begivenheder » Paneldebat

Espen Rasmussen Andrea Bruce Rasmus Dalland Martin Thaulow

Paneldebat

6. juni 14:00 - 17:00

Tilføj til indkøbskurven

Fotografiet som debattør?

Over hele Europa vinder højreorienterede strømninger frem som en reaktion på de seneste års ankomst af flygtninge og migranter. Ligeledes trækkes de politiske linjer op på venstrefløjen, og holdningerne til nationernes ansvar i den såkaldte flygtningekrise synes at kollidere mere og mere.

Hvordan sikrer vi ytringsfriheden i et politisk klima præget af uenighed? Og hvad kan fotografiet bidrage med i debatten mellem de politiske poler, og alle dem der befinder sig et sted midt imellem?

Kom med til debat på åbningsdagen af dette års Copenhagen Photo Festival, hvor vi diskuterer om fotografiet kan mindske kløften i et splittet Europa.

Vi har samlet en række internationale og nationale eksperter på området og løfter hermed sløret for de første fire debatdeltagere:

Espen Rasmussen: anerkendt norsk fotograf og fotoredaktør med adskillige priser fra blandt andet World Press Photo og Picture of the Year International. Espen Rasmussen er et af hovednavnene ved dette års Copenhagen Photo Festival med sin voluminøse udstilling White Rage.
Se mere her: www.espenrasmussen.com

Andrea Bruce: amerikansk fotojournalist med fokus på hvordan demokratiet fortolkes af den enkelte borger. Udover at være medejer af det respekterede fotobureau NOOR, har Andrea Bruce arbejdet 8 år i nogle af verdens mest konfliktprægede områder som fast fotograf for The Washington Post.
Se mere her: www.andreabruce.com

Rasmus Dalland: dansk journalist og aktuel med bogen Identitær – en rejse ind i Europas Nye Højre: en dokumentarisk rejsebog rundt i Europa og ind i de nye højreorienterede strømninger.

Martin Thaulow: dansk fotograf, der bevæger sig i krydsfeltet mellem dokumentarisme og kunstfotografiet. Martin Thaulow er desuden stifter af Refugee.Today, der arbejder for at sætte fokus på flygtninges rettigheder i Europa og Mellemøsten.
Se mere her: www.martinthaulow.com

 

Vi opdaterer programmet løbende, så stay tuned!

 

Tekst til billede: Egersund, Norge, 09/2016. Kjersti Margrethe Adelheid Gilje, talsperson for den anti-islamistiske gruppe, Norsk Forsvars Allianse, beder en bøn hjemme med sin kat. ‘Gud må beskytte Norge imod Islam og ondskabens ideologi’, siger Kjersti. Photo: ESPEN RASMUSSEN, VG / Panos Pictures.

Billetter

100 ledige
Paneldebat150,00 DKK