Indlæser Begivenheder
Forside / Program / Home » Begivenheder » Gratis omvisning ved Pablo Andres: ‘William Freeman – you can’t hold an angel’
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Pablo Andres

Gratis omvisning ved Pablo Andres: ‘William Freeman – you can’t hold an angel’

| CAMPThoravej 7
København NV,2400Danmark

8. juni 15:00 - 16:00

Tilføj til indkøbskurven

William Freeman – you can’t hold an angel er en udstilling af den chilenske kunstner og dissident Pablo Andres (f. 1985), som p.t. søger asyl i Danmark. Andres’ kunstneriske praksis opererer i skæringspunktet mellem asylpolitik, queerpolitik og racisme – og udstillingen kortlægger kunstnerens møde med homofobi i asylprocessen og med racisme i det vestlige homomiljø.

Udstillingen ser nærmere på vilkårene for LGBTQ asylansøgere fra det globale syd, som flygter til Vesten i den tro, at der dér findes frihed og sikkerhed for køns- og seksuelle minoriteter. Omdrejningspunktet for udstillingen er den queer figur William Freeman (William den frie mand), der i fotoserien William Freeman, you can’t hold an angel (2017) springer ud af vinduet i sit asylcenterværelse kun iført tights og et sæt sorte englevinger. Serien genkalder Robert Mapplethorpes fotografiske dokumentation af den mandlige krop og homomiljøet  i 1970’ernes og 1980’ernes New York og lader det stå åbent, om William er i færd med at begå selvmord, eller om han viser en vej ud af asylcentrets helvede.

I fotografi, video, collage og objekter undersøger Andres, hvordan udsatte queer mænd fra det globale syd lokkes til Vesten af idylliserede fremstillinger af Vesten som ’queer Heaven’ for at finde en udlændingepolitik, der ikke altid yder dem beskyttelse, og et LGBTQ- miljø, hvor farvede LGBTQ mænd ofte møder seksuel racisme fra hvide LGBTQ mænd.