Indlæser Begivenheder
Forside / Program / Home » Begivenheder » Domestic Rituals / Real Life Dramas
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Mary Frey

Domestic Rituals / Real Life Dramas

6. juni - 16. juni

Tilføj til indkøbskurven

Oplev en omvisning i udstillingen med festivaldirektør Maja Dyrehauge Gregersen d. 16. juni kl 14:00 – Gratis med festivalarmbånd!

 

Hvad er ægte og hvad er opstillet? Og betyder det noget, når hverdagen skildres på Instagram eller i en kunsthal?

Serien Domestic Rituals af den amerikanske fotograf Mary Frey (f. 1948), er taget i hendes eget nærmiljø i Massachusetts i årene 1979-1984, portrætterer hverdagslivet med børn, teenagere og voksne i den amerikanske middelklasse. Billederne befinder sig mellem snapshots og iscenesat fotografi og er på en gang både intime og distancerede. Hendes efterfølgende serie Real Life Dramas (1984-1987), fremstår dokumentariske både i kraft af billede og tekst, men er fuldt ud iscenesatte og opsatte for netop at sætte fotografiets evner som sandhedsvidne til diskussion:

“Their appearance is meant to hover somewhere between reality and soap opera in order to question the “truth” of the camera’s vision” – Mary Frey.

I 1986 indgik værker fra hendes serie Real Life Dramas (1984-90) i MoMas udstilling New Photography 2 og igen i gruppeudstillingen Pleasures and Terrors of Domestic Comfort i 1991 sammen med navne som Sally Mann, Cindy Sherman og William Eggleston.

Den amerikanske fotograf Mary Frey oplever ifølge festivalens direktør, Maja Dyrehauge, en stor renæssance for tiden: “Hendes opstillede scener fra den amerikanske middelklasse sætter nutidens diskussioner omkring autenticitet og selviscenesættelsen på sociale medier i et historisk perspektiv. Selviscenesættelsen i Mary Freys fotografier trækker paralleller til nutidens hverdagsliv, hvor store dele af livet deles og iscenesættes på de sociale medier.“

Mary Frey modtog et Guggenheim Fellowship i 1984 for sine sort-hvid-billeder Domestic Rituals.

Både Domestic Rituals og Real Life Dramas er venligst udlånt af Forum für Fotografie i Köln.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Knud Højgaards Fond og Københavns Kommune.