Indlæser Begivenheder
Forside / Program / Home » Begivenheder » Bag om Året, København 2018
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Blankt Papir Press

Bag om Året, København 2018

6. juni - 16. juni

Tilføj til indkøbskurven

Året, København 2018 (The Year, Copenhagen 2018) er en fotobogsserie i 12 kapitler – én for hver måned i 2018. Hver måned portrætterede skiftende fotografer København, sådan som de oplever og lever i byen. Det er et real time projekt i og med byen fotograferedes de første 20 dage i hver måned af 2018, hvorefter resultaterne blev sammensat i en bog navngivet efter den pågældende måned. På denne måde akkumulerede Året, som månederne gik, en voksende og forskelligartet samling af perspektiver og praksisser.

København er flere gange blevet kåret som værende ”the most liveable city in the world”, og alle har set de smukke PR billeder af vores hovedstad. Men virkeligheden er altid mere kompleks. Året repræsenterer de deltagende fotografers personlige billedsyn, og til slut står vi med et varieret og unikt portræt af byen i 2018 samlet i 12 små bøger. Dét er vores København.

Bogprojektet Året, København 2018 er tænkt som et kollektivt portræt af København, mens installationen Bag om Året er en hyldest til byen, som kan opleves kollektivt. Installationen er lavet særligt til Copenhagen Photo Festival for at fejre København og Festivalens 10 års jubilæum.

I udstillingen Bag om Året bliver bøgerne i serien sammensat til en levende, farverig boginstallation. I installationen befinder sig 80 bøger – én bog for hver af de fotografer, som deltog i at portrættere København i løbet af de 12 måneder projektet varede. Vi opfordrer jer til at tage bøgerne ned ad væggen og kigge i dem. Hver gang en bog fjernes fra installation afslører den på sin plads et citat fra en af de deltagende fotografer – her beskrives processer, oplevelser og tanker bag de værker, som blev skabt til Året. Er du nysgerrig efter at se, hvordan Refshaleøen så ud gennem Søren Lilholts øjne i februar 2018 eller i juli set fra Åsa Mossbergs synspunkt, så slå op i det lille tilhørende kartotek, hvor alle billeder fra Året er kategoriseret efter Københavns utal af bydele. Du vil blive overrasket over diversiteten i vores by!