Her er de udvalgte fotografer til Den Censurerede Udstilling

 In Nyheder

Den Censurerede Udstilling er Copenhagen Photo Festivals varetegn og sætter fokus på tendenser inden for nutidig fotokunst. I år har juryen bestående af Beate Cegielska, kurator og leder af Galleri Image i Aarhus, Tina Enghoff, fotograf, billed- og videokunster og Torben Sangild, kunst og kulturjournalist, i samarbejde med Copenhagen Photo Festival kurateret en udstilling fra 1872 indsendte billeder fra fotografer fra hele verden.
For juryen afspejler Den Censurerede Udstilling tendenser inden for samtidsfotografi “Det var meget vigtigt for os, at udstillingen viser den åbenhed, der er i nutidens fotografi. Grænserne mellem genrer bliver brudt ned og fotografi strækkes i alle mulige retninger. Fotografiet er på en rejse med utallige stoppesteder og nogle af dem kan ses i årets censurerede udstilling.”

Den Censurerede Udstilling kommer i år til at bestå af 66 fotografier fra følgende 18 fotografer:

Adrian Fish
Blør
Borcher Lomholdt
Carrie & Eric Tomberlin
Ebony Finch
Elísabet Anna Kristjánsdóttir
Erik Jørgensen
Giles Clark
Ida Refsgaard
Jake Naughton
Jim Johnston
Ken Herrman
Lars Brorson Fich
Lesia Maruschak
Louis De Belle
Mads Koengerskov
Maria Kapajeva
Mark Rammers


Den Censurerede Udstilling åbner i forbindelse med den officielle åbning af Copenhagen Photo Festival d. 1. juni 2017.
I år er festivalens centrum i Understationen på Østerbro og Den Censurerede Udstilling kan opleves i hele underetagen.  Efter festivalen afholdes en auktion med udvalgte værker i samarbejde med Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Se billeder af ‘Understationen’ her.

TIL ALLE UDSTILLERE:
Praktisk information om deadline for aflevering af værker får I besked om pr. mail medio maj.