heba-khamis-2web
Heba Khamis – ‘Banned Beauty’

Banned Beauty | Heba Khamis (ET)

Mødre i Cameroun stryger deres døtres bryster med opvarmede sten eller lignende for at gøre brysterne flade og derved gøre pigerne mindre attraktive. For at beskytte døtrene mod voldtægt og tidlige ægteskaber, anvender mødrene forskellige metoder så de kan forsinke udviklingen af pigernes kroppe. (Cameroun, 2016)

Banned Beauty er en del af  jubilæumsudstillingen for Fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie og Journalisthøjskole (DMJX), som fejrer sit 25 års jubilæum med udstilling Life Exposed, der vises som en del af Copenhagen Photo Festival.

Den danske Fotojournalistuddannelse er internationalt respekteret som en af de førende inden for sit felt. Til udstillingen har skolens to faste undervisere, Mads Greve og Søren Pagter, udvalgt ti fotografiske projekter og videoproduktioner som er lavet på skolen de seneste tre år. De ti historier viser variationen i stilarter og emner som de studerende arbejder med – fra den afslørende reportage til den personlige fortælling. De ti historier engagerer sig i deres samtid og forholder sig til de mennesker og steder som de beskriver, og de formidler den virkelighed vi ikke altid ser, selvom den befinder sig lige ved siden af os.

Udstillingen er designet af kurator Jens Erdman Rasmussen.

Besøg Photo City
fra d. 1. – 11. juni
hver dag fra 11-18