Copenhagen Photo Festival er en årlig begivenhed, der finder sted i juni. Næste festival er 7.-17. juni 2018. I elleve dage sætter vi fotografiet på dagsordenen med udstillinger, workshops, seminarer, fototure, portfolio reviews og meget mere. Vi samarbejder med gallerier, museer og kulturinstitutioner i hele København og i Sydsverige og har også udstillinger i det offentlige rum bl.a. i alle metrotog og på Byens Hegn.

Festivalens centrum er Photo City, der finder sted i området omkring Gasværksgrunden på Østerbro, bl.a. i den nedlagte transformerstation, Understationen, og i udendørs rammer. Photo City viser årligt 5-10 udstillinger, og Photo Stage er scenen for artist talks, workshops og debatter.

Copenhagen Photo Festival havde 49.320 besøgende i 2017 og 58 udstillinger i samarbejde med 55 forskellige udstillingssteder, herunder Fotografisk Center og Det Nationale Fotomuseum. Hvert år bidrager 250 danske og udenlandske fotografer til festivalprogrammet.

Copenhagen Photo Festival driver også undervisningsportalen efterbilleder.dk, mediekanalen Look & Listen med videoer og podcasts og iværksætter landsdækkende udstillingsprojekter som Picture the Music.

Vision

Copenhagen Photo Festival er mere end en fotofestival. Visionen er at styrke vores evne til at tage stilling til fotografiet som udtryksform ved at skabe en helårsplatform, der:

KURATERER udstillinger både fysisk i Photo City og online på Instagram

DEBATTERER via Photo Stage og undervisningsportalen efterbilleder.dk

ENGAGERER folk ved at afholde workshops og fotoprojekter som picturethemusic.dk

INFORMERER om fotografiet via sociale medier samt mediekanalen Look & Listen

Organisation

Copenhagen Photo festival er en nonprofitorganisation, som består af en bestyrelse, et festivalsekretariat og et programudvalg, der behandler ansøgninger til at blive en del af Photo City. Copenhagen Photo Festival er både en paraplyorganisation og en selvproducerende enhed, som står for egne udstillinger i Photo City og for programmet på Photo Stage, scenen for debatter og events. 

Festivalstruktur

Programudvalg

Maja Dyrehauge Gregersen
direktør, Copenhagen Photo Festival

Charlotte Præstegaard Schwartz
ph.dk og post.doc, Syddansk Universitet

Søren Pagter
leder af fotojournalistuddannelsen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Jens Erdman Rasmussen
uafhængig kurator, Gallery Director, Peter Lav Gallery

Bestyrelsen

Jakob Larsen
Økonomi- og it-chef, Djøf Forlag

Tania Grønvald Asbæk
Partner og kunstrådgiver, Asbæk Art Consulting

Annette Vogelsang Flinck
Strategic Planner, Hjaltelin Stahl

Jesper Moseholm
CEO, Anne Black Aps

Festivalsekretariatet kan ses under kontakt

Sponsorer

Copenhagen Photo Festival er en nonprofitorganisation, der finansieres af offentlige bevillinger og private sponsorer. En stor tak til de fonde, sponsorer og partnere, der gennem tiden har støttet festivalen:

Job

Vi er altid på jagt efter praktikanter eller frivillige, der har lyst til at være med til at stable festivalen på benene. Send en email til  maja@copenhagenphotofestival.com