Efterbilleder giver et kort indblik i fotografiets historie, mediets opfindelse, samt dets tekniske og kommunikative udvikling. Unge i dag lever i en stærkt visuel kultur og er vant til at se, forstå og tage billeder. Det er derfor vores overbevisning, at det ikke er strengt nødvendigt at kende til fotografiets historie – men det er en fordel og giver et historisk perspektiv på elevernes eget forhold til billeder. Fotografiets historie er gennemgået kort her på portalen, så lærere og elever kan få et indblik i mediets historie.

Vil du lære mere om fotografiets historie?

Fotografiet blev officielt opfundet i 1830’erne, alt efter hvilke kilder man kigger i, men det havde været under udvikling i flere år. Fotografi betyder helt grundlæggende at ’tegne med lys’, hvilket mange havde eksperimenteret med tidligere. Kameraet var blevet opfundet mange år forinden. Det første fysiske fotografi er registreret i 1826; en tinplade der var påført lysfølsomt, syrisk asfalt og behandlet med lavendelolie. Hele otte timer tog det at overføre billedet til pladen.

I starten var fotografering en meget langsommelig proces, og man skulle stå stille foran kameraet i lang tid. Det skyldtes, at kameraet i starten ikke kunne ret meget teknisk, og mere eller mindre blot var et hul, hvor lyset slap ind igennem. En plade blev belyst, og motivet kunne herefter overføres til et stykke papir ved hjælp af kemikalier. Senere blev det både nemmere og hurtigere at tage og fremkalde et billede. Da filmen/negativet blev opfundet, var det et stort skridt frem, og med det digitale billede/den digitale fil er det i dag så nemt og hurtigt, at vi næsten ikke tænker over det.

Vigtige personer og begivenheder i fotografiets historie

Camera obscura: Allerede omkring det 11. århundrede havde videnskabsmænd opfundet det, man kalder camera obscura – en kasse, der kunne projektere et billede over på en anden overflade. Man stod inde i et sort telt/klæde med en kasse, hvori der var et hul. Via hullet kunne man projektere et billede ind bag det sorte klæde, men man kunne endnu ikke fastholde billedet. Først i det 17. århundrede var kameraet blevet så lille, at det kunne transporteres.

Fotografiet på papir: Det første fysiske fotografi blev registreret i 1826, men allerede i 1816 var det lykkedes franskmanden Joseph Nicéphore Niépce at fastholde billeder på papir ved hjælp af sølvklorid. Niépce fandt ud af, at man kunne fastholde billedet kortvarigt på en tinplade behandlet med bitumen (et stof/olie).

Den fotografiske proces: Niépce samarbejdede med Louis Jacques Mandé Daguerre og opfandt i 1830’erne den første fotografiske proces, kaldet daguerreotypi, hvor en kobberplade behandlet med sølv og udsat for jod-dampe blev belyst. Pladen skulle belyses i op til 15 minutter, før billedet kom frem. Daguerreotypiet var populært i mange år, indtil man 1850’erne opfandt ambrotype og tintype, hvor man belyste glas- og tinplader. De var mere lysfølsomme og derfor ikke skulle belyses så længe (pladerne skulle påføres emulsion, en væske der gjorde dem lysfølsomme). I 1870’erne opfandt Richard Maddox en gelatineplade, som ikke skulle påføres væske undervejs, men kunne opbevares og medbringes. Kameraet blev også mindre og mere mobilt.

Kodak: I 1880erne startede George Eastman firmaet Kodak og skabte filmen på rulle, hvor man kunne tage op til 100 billeder på én rulle. Nu kunne flere mennesker få adgang til fotografiet – og fotografiet blev mere almindeligt.

Farvefotografiet: Brødrene Lumière opfandt farvefotografiet i 1907.

Kameraet bliver mindre: Omkring 1930 begyndte Henri Cartier-Bresson at bruge små kameraer med 35-mm-film, et kamera, der var meget mere mobilt. Han begyndte at fotografere tilfældige ting på gaden og mennesker, han mødte på sin vej, i stedet for opstillede portrætter, som havde været typisk før.

Spejlreflekskameraet: I perioden 1950’erne – 1970’erne var dét, man kalder ’spejlreflekskameraet’ det mest brugte kamera. Med sådan et kamera skulle man selv indstille skarphed, hvor meget lys kameraet lukkede ind (blænde) og hvor lang tid lyset kom ind (lukketid).

Kompaktkameraet: I slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne kom kompaktkameraet på markedet. Her blev skarphed, lys og tid automatisk indstillet. Det gjorde, at alle kunne tage billeder, og det foregik meget hurtigt. Professionelle fotografer blev dog ved med at bruge spejlreflekskameraet, hvor de selv kunne bestemme indstillingerne.

Digitalkameraet: I starten af 1990’erne kom det første digitale kamera på markedet – og i dag bruger vi alle det digitale kamera – selv i mobiltelefoner. Men mange professionelle- og hobbyfotografer bruger stadig det analoge kamera med film på grund af kvaliteten, håndværket og æstetikken.