Materialet lægger op til, at klasserne bruger dele af billedanalysen i udvalgte opgaver. Billedanalysens trin tænkes ind som redskab i de forskellige diskussioner samt opgaver og bruges som et middel til at ‘gå ind i’ billederne sammen med eleverne. Vi lægger ikke op til en fast gennemgang af alle billeder ud fra billedanalysen, men til at man bruger den mere fleksibelt – og som en grundlæggende forståelse i arbejdet med billeder: Man beskriver, fortolker og perspektiverer.

Lærere og elever kan altid søge tilbage til billedanalysen og finde indgangsvinkler til at analysere et billede.

Andet

Download fotografen Steve McCurrys 9 tips til komposition

En billedanalyse kan opbygges på mange måder, og man kan vægte særlige dele af analysen. Det er dog typisk, at man starter en billedanalyse med først at beskrive billedet så enkelt som muligt, herefter fortolker man det, man har beskrevet, og til sidst perspektiverer man det til fx andre billeder eller kategorier. Billedanalysen kan både bruges, når man kigger på billeder, og som inspiration, når man selv fotograferer.

1) Beskrivelse

Besvar følgende spørgsmål: Hvad ser i på billedet? Beskriv elementer, figurer og former i billedet. Hvad forestiller billedet? Beskriv billedets teknik. Er det sort-hvid eller farve og er billedet manipuleret?

Komposition

Komposition handler om, hvordan billedet er taget, og hvordan billedet er bygget op. Man taler om tre lag i billedet: Forgrund, mellemgrund og baggrund.

Forgrunden: Det, der er placeret i forgrunden, lægger man ofte mest mærke til.

Mellemgrunden: Det, der er placeret i mellemgrunden, er ofte mindre vigtigt, men er med for at skabe dybde og en oplevelse af, at der sker noget omkring det centrale i forgrunden.

Baggrunden: Man placerer sjældent vigtige ting i baggrunden. Baggrunden skaber dybde og perspektiv i et billede og fornemmelsen af, at billedet er rumligt/tredimensionelt. Man kan få oplevelsen af, at man kunne gå ind i billedet.

Foto (fra venstre): Lasse Bak Mejlvang, Thorbjørn Fessel og Malthe Ivasson

Centralkomposition: Her er er motivet placeret i midten, og det meste foregår i midten af billedet.

Horisontalkomposition: Her er billedet komponeret ud fra vandrette linjer – som et klassisk billede af et landskab med horisontlinjen i baggrunden.

Vertikal kompositionHer er billedet opbygget efter lodrette linjer – fx som på disse koncertbilleder hvor armen, lyset eller musikudstyret skaber lodrette linjer i billederne.

Diagonal komposition: Her er billedet opbygget med skrå linjer på tværs af billedet – fx som armene, lyset og stregerne i disse musikbilleder.

Foto (fra venstre): Birk Kromann, Simon Skipper, Cory Benford-Brown og Sanja Matonickin

Perspektiv

Perspektiv handler om, hvor billedet er taget fra: Oppefra, nedefra eller forfra. Det handler om hvor vi ser motivet fra.

Fugleperspektiv er oppefra. Hvis man fotograferer motivet oppefra, ser det ofte mindre ud. Hvis man fx fotograferer en vigtig mand oppefra, ser han pludselig ikke så vigtig ud. Det kan se ud som om fotografen ’ser ned på ham’ og ikke ankerkender hans vigtige status. Eller også giver det et overblik af scenen eller publikum som i disse musikbilleder.

Frøperspektiv er nedefra. Hvis man fotograferer motivet nedefra, ser det ofte større ud. Det kan skabe en dramatisk effekt – som fx når fotografen fotograferer musikerne nedefra, så deres kropsstilling ser mere dramatisk ud.

Normalperspektiv er forfra, frontalt og i øjenhøjde. Her står fotografen lige foran sit motiv (eller zoomer ind på motivet) – hvilket skaber oplevelsen af, at man står lige foran personen på billedet, når man ser billedet.

Foto (fra venstre): Jacob Stage, Lunah Lauridsen og Lasse Bak Mejlvang

Beskæring

Beskæring beskriver, hvilket udsnit af motivet der er med på billedet – hvad er med, og hvad er udeladt. Fotografer kalder billedets beskæring for total, halvtotal, nær og halvnær. Hvis man fx fotograferer et menneske foran en sø, ser det sådan ud med forskellig beskæring:

TOTAL: Alt er med, man kan se hele mennesket og søen bagved.

HALVTOTAL: Man kan se det meste af mennesket og noget af søen.

NÆR: Billedet er taget helt tæt på motivet, så man kun ser ansigtet og næsten ikke baggrunden.

HALVNÆR: Man er tæt på, men kan stadig se noget af baggrunden. Man vælger beskæring, alt efter hvad man skal bruge billedet til. Er det et portræt af personen, så vil man ofte vælge en nær eller halvnær beskæring. Hvis det er et billede, der skal vise, at personen i billedet er på fisketur ved søen, så vælger man ofte total.

Nedenfor er der eksempler på forskellige former for beskæringer af billeder af musikere, der står på scenen.

Foto (fra venstre): Niels Hougaard, Kiowa Rudolph, Svend Withfelt, Helle Arensbak og Camilla Rønde

2) FORTOLKNING

Stil spørgsmål som: Hvorfor ser billedet ud, som det gør? Hvorfor er billedet komponeret og beskåret, som det er, og hvorfor er der brugt det aktuelle perspektiv? Hvilken stemning er der i billedet? Hvad tror I, at ideen med billedet er? Hvilken historie, fortælling eller budskab tror I, at billedet fortæller?

3) PERSPEKTIVERING

Se på billedet i en bredere sammenhæng. Er der andre billeder eller udtryk som I kommer til at tænke på, når I ser billedet? Snak om billedet i relation til den tid det er taget i. Er der noget aktuelt i den tid, som billedet kan fortælle noget om? Hvad synes du selv om billedet? Påvirker billedet dig som person?

Alle fotos er indsendte bidrag til Picture the Music.