Christian Vium – artists statement

 In Videoer, Udstillinger, Christian Vium

Artists statement med Christian Vium. I videoen forklarer han om hans antropologiske forskningsprojekt ‘Temporal Dialogues’, som undersøger vestlige repræsentationer af “den anden” på tværs af tid og kulturer i Australien, Brasilien og Sibirien. Vium har researchet i arkivfotografier fra 1860-1920, taget af vestlige opdagelsesrejsende, og han har opsøgt indfødte efterkommere af de portrætterede og på sin måde genskabt fotografierne med fokus på portrættet, monumentet og landskabet. ‘Revelations’ består af en tre-kanals videoinstallation, fotografier samt arkivmateriale. ‘Revelations’ har verdenspremiere på festivalen i 2017. Christian Vium (f. 1980) fotograf, antropolog og ph.d., har vundet adskillige internationale priser bl.a. Prix HSBC Pour la Photographie for projektet ‘Ville Nomade’ i 2016.