Aage og Johanne Louis-Hansens Fond støtter festivalens Photo City

 In Nyheder

TAK til Aage og Johanne Louis-Hansens Fond for tilsagn til gennemførelse af Copenhagen Photo Festival’s Photo City i 2017 og 2018. Uden støtte vil vi ikke kunne gennemføre Photo City, som er festivalens unikke fotoby af udstillinger, workshops, artist talks, ferniseringer m.m.
Hvert år bliver Photo City skabt i anledning af festivalen og eksisterer kun i festivalperioden. Photo City er hvert år kurateret og arrangeret af Copenhagen Photo Festival og udstillingsprogrammet er kurateret af festivalens programudvalg på baggrund af ansøgere fra Danmark og udlandet. En fast tradition er ‘Den Censurerede Udstilling’ som viser internationale tendenser i samtidsfotografiet, repræsenteret af talentfulde nye og etablerede danske og udenlandske fotografer og kunstnere.